Getting old is to grow

Så er klokken blevet halv fem og jeg skal ikke mere i dag. Vi har fået tildelt projekter lige her for en halv times siden, men det fortæller jeg om længere nede, først skal i høre om GOIG.

Klasseværelset for kvinderne på GOIG,
der er seks elever ad gangen og en lærer. 

Vi var ude og besøge en NGO i morges der hedder GOIG (Getting old is to grow) som havde gang i et fantastisk initiativ. Oprindeligt fokuserede de kun på ældre tanzanianere, derfor navnet, men de opdagede hurtigt at de kunne hjælpe meget mere til hvis de tilbød hjælp til alle aldre, så det gør de i dag.

Hård koncentration!
Deres symaskiner var manuelle, da de så sjældent har strøm.

Papir over GOIG's nursery tavle;
True Love Never Spoils A Child.

Det de gør er at tilbyde undervisning i brugbare håndværk, og derefter tilbud mikrolån. En kvinde kan feks komme i et halvt år og lære at sy tøj og tasker, og en mand kan komme og lære at væve (det er åbenbart en mandearbejde at væve) og når de har lært det og de har bestået en form for "eksamen" kan de søge om lån på maks 300.000 shilling (knap 1000 dkk) og så starte deres egen lille virksomhed. Det er kun kvinderne der kan søge om lån, fordi de tænker mere på familie og mere realistisk end mænd i Tanzania, så det er hovedsagligt kun kvinder der kommer og får undervisning. Men der var dog en masse mænd som fik undervisning da vi var der. Men hele projektet er fairtrade, det vil sige de får en fair løn så de kan betale mad og skole for deres familie, samtidig med de får lidt profit på hvad de end sælger. GOIG har også deres egen nursery school (børn imellem 3-7 år) hvor kvindernes børn havde mulighed for at gå mens de er på arbejde. Så det var virkelig en oplevelse. Der kommer billeder derfra til sidst. 

Tanzaniansk mandejob; Vævning.

Men tilbage til mine projekter. Jeg skal til Kunduchi nursery school som ligger små 5 km fra hvor jeg bor i forvejen, så transport kommer til at være en dalla-dalla så det bliver heldigvis billigt. Skolen i Kunduchi er en form for offentlig skole, hvor børnenes forældre ikke skal betale for skolegangen. Derfor er der selvfølgelig mange børn fra meget udsatte baggrunde, og børn der sikkert har haft et ret så hårdt liv. Dem der går på sådanne skoler er nemlig, for at sige det mildt, bunden af bunden i Tanzania. Det er de absolut fattigste, på nær selvfølgelig dem der ikke engang går i skole. Så det bliver spændene at komme derhen på mandag og møde 50, forhåbentligt, glade ansigter.

Styr på trådene

Om eftermiddagen de første 2-3 uger skal jeg arrangere og holde HIV/Aids seminarer som jeg håbede på, juhu! Og så de sidste 2-3 uger skal jeg være på børnehjem. På Hiv/Aids projektet arbejder jeg sammen med Amanda, en anden dansk pige, og så Grace som er født og opvokset i Tanzania. I får mere at vide når jeg er kommet i gang med det ordentligt, men det bliver på skoler, hospitaler og i forskellige former for forsamlingshuse vi skal ud og holde seminarerne. Jeg er rigtig glad for sådan det er blevet fordelt. mandag bliver en utrolig spændene dag for mig.

Men ja, det var alt for nu. Håber i nyder det derhjemme, jeg nyder det i hvert fald hernede.

internet på værelset, woop!

Nu er det sådan, at jeg var lidt hurtig til at brokke mig over manglende internet på mit værelse. Det kan man sagtens få, som jeg har nu. Man skulle bare betale 30.000 tzs (ca 100 dkk) og så har man ubegrænset i en måned. Men jeg var så også lidt for hurtig til at rose alt andet, da vi stort set intet vand har. Det er jo klart nok når vi er i et af verdens fattigste lande at så kan man ikke forvente vand og strøm konstant, men der har stadig ikke været vand nok i bruseren til at jeg har kunnet vaske mit hår ordentligt. Jeg satser på det bliver en stor dreadlock når jeg kommer hjem, men det jo også meget pænt - så hvad fanden.... I går var vi på byvandring op til iringeta, tror jeg, det var tydeligt at se så "flot" et område vi bor i forhold til områderne tættere på centrum af Dar. På bahari beach, hvor jeg bor, blæser der konstant fordi vi er så tæt på vandet, vi har vores egen lille internetcafé og apotek og der kører dalla-dalle'er konstant (minibusser. jeg skal filme fra dem en dag, det er virkelig en oplevelse så mange mennesker der kan være i sådan en, der er altid plads til flere.) ind til byen. Men da vi var i nærheden af centrum af Dar besøgte vi shoprite, et meget vestligt shopping mall hvor jeg kunne købe alt det jeg havde glemt. Nåe ja, og så er de meget mere strenge mht tøj end jeg regnede med. Vi må under ingen omstændigheder vise skuldre eller knæ, vi må hjertens gerne rende rundt i bikini på stranden, men hvis vi er inde i byen med en tanktop kigger de meget. 

Vi har lige fået information omkring vores projekter vi skal igang med. Desværre er kvindegruppen som jeg havde valgt som 1. prioritet blevet lukket ned allerede, det kunne vist ikke rigtig svare sig for nogen, så det projekt kommer jeg ikke på. I stedet har jeg så valgt børnehjem og HIV/Aids seminarer hvor jeg skal ud og holde små foredrag om prævention og omkring hvad HIV og aids egentlig er - tror det bliver super spændene. Men intet er bestemt endnu, kan være jeg ender på et andet projekt og det ville også være helt ok. Jeg tror lige meget hvad jeg kommer på, så bliver det lærerigt og spændene.

Men det var alt for nu, jeg skal ned og have min første kiswahili lektion, det bliver spændene og glæder mig til at kunne sige andet end tak, hej og jeg har det godt. Vi lærte ret hurtigt da vi kom herned at hvis der er en der råber mambo efter dig på gaden skal du bare råbe poa. Det er en meget uformel "hvad-så"-hilsen og man svarer bare at det går godt. Der er så mange forskellige hilsner, og alle hilser på dig hele tiden. Folk er så venlige. Det håber jeg jeg kan tage med hjem til Danmark. 

Men ja, byg en snemand for mig. Så skal jeg nok tænke på jer i eftermiddag, når jeg ligger og steger på stranden.

første dag i Dar

Så er vi ankommet. Vores hus er rigtig stort, og rigtig flot. Der er 24 timers bemanding af vagter her så vi er passet godt på :-) Jeg deler værelse med en sød pige der hedder Ida og 4 andre danske piger som jeg endnu ikke har mødt, da de er på safari det næste stykke tid. Vi har lige siddet nogle stykker og spillet 500, og her kl. 1200 skal vi ud og bade og ellers bare lære området at kende. Btw. Dar es salaam er så sterotyp afrikansk. Der er beskidt og der er folk over det hele, folk render rundt og prøver at sælge os alt mellem himmel og jord. Her lugter også en del, men det har vi hurtigt vænnet os til. Sådan lidt af æg.
Der hvor vi bor er der en rigtig fin bar og fine udendørsområder, her er i det hele taget rigtig lækkert – bedre end jeg havde håbet på! Flyveturen var som en flyvetur på 12 timer nu er - virkelig kedelig. Men vi begynder så småt at lære hinanden og kende, og alle virker fantastisk søde.  Her er rigtig varmt, sådan virkelig varmt! Idag er der tilmed overskyet, så der er også ret fugtigt.
Jeg har været rundt og møde nogle af de andre der bor her, der er nogle englændere og tyskere men i resten af måneden skulle det hovedsaligt bare være danskere. Men ja, igen. Alle virker rigtig søde. Vi har ikke fået så meget at vide endnu, jeg ved ikke hvilket projekt jeg er blevet sat på eller hvor det er henne. Men regner stærkt med det alt sammen kommer senere. Og nåe ja, lige bonus info. Der står der er internet på værelserne, men det kan jeg skrive under på der ikke er. Øv. Så jeg sidder og skriver det her nu kl kvart i elleve søndag, men har ingen anelse om hvornår jeg får mulighed for at uploade det. Oh well. I må vente i spænding. Lige nu føler jeg bare jeg sidder og skriver til mig selv. Som jeg jo teknisk set også gør. Jeg stopper inden det her bliver underligt.

Hyg jer!