Der skete ikke så meget de dage jeg boede på chameleon hostel. Jeg var mest ved poolen, nede i byen eller ude og spise. Men en sjov ting som er værd at nævne skete dog. Jeg mener det var onsdag, jeg var nede i byen for at købe en masse ting, blandt andet elastikker (jeg har kun haft et elastik på hele min tur, jeg var ret stolt over det ikke var blevet væk, men det skete altså i Windhoek). Jeg havde været inde i en masse butikker og bare hygget mig med at kigge på ting, købe lidt souvenier og ellers bare nyde vejret. Da jeg efter et par timer hvor jeg har gået rundt i byen sætter mig på en café med min bog for at få en velfortjent, syntes jeg i hvert fald, cheeseburger sætter to politimænd sig overfor mig. Det første de siger er ”Hello, how are you? We have followed you the past two hours” – jeg tænker straks, pga Tanzania og deres korrupte system, fuck, de vil have bestikkelse. Men så fortsætter de med at snakke, og jeg får så at vide de så at en mand, han var meget velkendt af politiet, havde fulgt efter mig. Så de havde bestemt sig for at følge efter ham og mig for at kunne tage ham på fersk gerning mens han enten prøvede at røve mig, lure min pinkode eller hvad ved jeg. De sagde at der ikke var sket noget, højst sandsynligt fordi jeg havde gået så meget fra sted til sted og kun brugt kontanter, så de til sidst gav op, gav ham en advarsel og sagde de godt vidste hvad han var ude på. Så de ville bare fortælle mig jeg skulle passe mere på når jeg gik alene, og være mere opmærksom. Det uhyggelige er, at jeg har haft 3 mennesker til at gå mig i hælene i mindst to timer – jeg har ikke opdaget noget overhovedet. Det holdte mig selvfølgelig ikke fra at gå ned i byen igen, men jeg kiggede mig dog lidt mere over skulderen. Men det viser meget godt hvor velfungerende Namibia er i forhold til Tanzania, utrolig flot klaret af politibetjentene syntes jeg og jeg var lettet over at vide der var styr på tingene. Så tydeligvis er alle Afrikanske lande overhovedet ikke ens, især ikke østafrikanske og sydafrikanske.
Men udover det..
Men udover det..
Forestil dig det her;
Du sidder på en bænk med din computer i solskin. Foran dig er der den kæmpe hunløve der hedder Elsa, hun har været med i 4 forskellige hollywood film, hun er desværre i dag lam i bagbenene så hun ligger bare og nyder solen. Engang imellem rejser hun sig og trækker sig hen til en bedre plads på jorden. Bagved dig er der 3 leoparder, Matsomi, Dolce og Gabbana, de er 8-10 måneder gamle og er blevet afleveret fordi en landmand skød deres mor. Rundt omkring den bænk du sidder på er der baby skildpadder, katte og hunde. Små 10-20 meter fra bænken bor der bavianer, velvet monkeys, baby krokodiller, papegøjer, kaniner, strudse og alle mulige eksotiske og farverige fugle. Kan du forestille dig det?
Godt, for det er præcis der hvor jeg sidder lige nu. Jeg sidder ved vores volunteer room, her kan vi komme og hænge ud når vi ikke har noget arbejde, som lige nu. Det er også her vi kan lade vores mobiler, computere, Ipods og alt andet op, der er nemlig ikke strøm i vores hytter andet end til 4 timers elektrisk lys om dagen.
Turen til Harnas begyndte fredag morgen, jeg blev hentet og mødte for første gang nogle af de andre frivillige som jeg skulle komme til at arbejde sammen med. Det er en meget blandet bunke mennesker jeg er her sammen med, der er mange unge som mig, der bare ville ud og opleve nogle dyr, arbejde tæt med dem og opleve Namibia. Så er der en del ældre som har børn derhjemme, men som ikke kunne holde sig væk. Der er også en del dyrelægestuderende eller færdiguddannede som er taget herned for at få ekstra erfaring. Der er rigtig mange tyskere, en del nordmænd og svenskere, få englændere og skotter og så er der 4 danskere. Indtil videre virker alle meget flinke.
Den første dag her gik med en masse information og en rundtur af området, de har rigtig meget jord og rigtig mange indhegninger, så vi så kun farmen og der hvor vi bor, the village. The village er placeret en lille kilomet væk fra farmen, så det er gåafstand heldigvis. Den er centreret omkring det område hvor vi spiser, hvor der er et lille træhus med en kiosk som kun har åbent mens vi spiser aftensmad. Så er der ellers en masse bænke med bliktag over, der spiser vi. Små 50 meter derfra er der et vandhul hvor der konstant er både antiloper og gnuer, tit og ofte også kuduer. Jeg bor i den hytte aller tættest på spise-området og vandhullet, vi bor 4 derinde og har hver vores reol til tøj og andet - det er virkelig luksus i forhold til Tanzania. Toiletterne er udendørs og det samme med badene, de er for øvrigt også iskolde. Om natten kan jeg hele tiden høre dyr larme, især løverne og gnuerne larmer. Løvernes indhegning er flere kilometer væk fra vores village, men når de brøler om natten lyder det som om de står lige ude foran vores dør. Det er meget imponerende, og kun lidt uhyggeligt. Vi må ikke have slik eller mad i vores hytter, noget som jeg er meget meget ked af, simpelthen fordi der er så mange slanger, og hvis vi har mad kommer der mus, og så kommer slangerne. Det er også derfor, at alle hytterne er hævet en halv meter fra jorden på pæle.
På min anden dag var vi på fence patrol om morgenen, for at se om der var hul i nogle af indhegninger, men nok mest for at vi kunne se hele området. Det er kæmpe stort, og dyrene er vanvittigt smukke. Der var bl.a. 3 fuldvoksne hanløver som de nu har sluppet ud i lifelinen (første skridt til at de kan blive vilde igen og sat fri), deres mor døde da hun fødte dem og de er blevet fodret med flaske af mennesker som små. Det kan man se i dag, da deres manke er betydeligt mindre end andre løvers, simpelthen fordi den mælk de fik som små ikke var ligeså proteinrig som det deres mor ville have givet dem. De samme tre løver dræbte for et par år siden en amerikansk turist. Han havde bestukket en af bushmændene som arbejder her for at komme ind i kølerboksen, så havde han taget et stort stykke kød, smurt sig ind i æselblod og kravlet ind i deres indhegning om natten. Manden var psykisk syg og troede han var en løvehvisker, løverne spiste ham ikke men slog ham hurtigt ihjel. Familien lagde heldigvis ikke sag an, men lige siden har Harnas haft store problemer med pressen fordi pressen så det som en mulighed for at ødelægge Harnas ellers gode ry rundt om i verden.
Manden som gjorde det var desuden heller ikke frivillig, han var her som gæst. Vi har en masse hytter hvor gæster kan komme og bo, så kan de se os fodre dyrene og ligesom være på en garanteret dyre-rig safari. Der er ret mange der gør det, og lige i dag har vi 36 gæster.
Men tilbage til fence patrol.. Efter vi havde set hele området kom vi tilbage og fik morgenmad, fence patrol foregår altid om morgenen kl. 5 eller 6.
Efter morgenmaden, som forresten er rigtigt god, fik vi en lidt mere detaljeret rundvisning på farmen. Vi mødte alle dyrene, fik lov til at gå ind til geparden Atheno, og klappe ham, og vi fik at vide hvad alle dyrene hed, hvor gamle de var og hvorfor de var her. Det var rigtig spændene. Så var der frokost, stadig rigtig god mad, og så skulle vi have vores første food prep. Maden var forberedt fra morgenstunden af, så vi skulle faktisk kun gå rundt og fodre dyrene. Vi er alle blevet delt ind i grupper, jeg er i hound dogs gruppen. Vi har ansvaret for de tre leoparder jeg nævnte først, en vild brun hyæne der hedder Gumbi, 120 vilde mongooses, 4 mindre halv-tamme bavianer, en kanin, strudsene, 2 vilde baby vortesvin, og Tumilla en papegøje der gentager hvad du siger. Alle de dyr skal vi lave mad til, gøre rent ved, holde styr på og generelt bare se om de har det godt, og om de trives. Hvis der er problemer med dem skal vi sige det til vores animal caretaker, som så tager sig af det. Men der er rigtig meget mad som skal forberedes. De 120 mongooses er klart dem der kræver mest tid, vi får 8-10 kg kød som vi skal skære ud i bitte små tern så de kan spise det – behøver jeg sige det gerne tager et par timer? Ellers er de andre dyr relativt nemme, Gumbi og leoparderne skal bare have store stykker kød og resten får enten vores rester fra aftensmad og frokost, grøntsager, frugt eller milipop, som bushmændene laver til os, det er en blanding af korn, mælk, æg og rester. Det lugter helt forfærdeligt og jeg er glad for jeg ikke skal spise det. Der bliver slagtet 15-17 æsler om ugen, og absolut intet går til spilde. Normalt hænger de dem i køleren natten over så kødet er frossent når vi får det, men hvis det skal gå rigtigt hurtigt og vores slagter, Johan, har været bagud eller hvis dyrene har spist mere end vi regnede med så kan vi risikere at få helt nyslagtede æsler hvor kødet stadig er varmt. Sådan en dag var det første gang jeg skulle skære kødet ud, det var altså ret semi-ulækkert synes jeg og det var lidt svært ikke at gå væk derfra. Fluerne var vilde med det og varmen gjorde bare lugten værre og værre. Men ellers er det fint nok, vi ved jo hvem der skal have kødet og intet går til spilde. Men stadig, at få smækket et æselben op på bordet, med hår og det hele på, og så en besked om at det bare skal skæres ud. Det er ikke lige min yndlings aktivitet.
Men dagene indtil nu har været ret meget det samme, vi skulle lære at forberede maden ordentligt og hvordan man gav det til dyrene, så det har dagene fokuseret meget på. I dag var den første andeledes dag, første af mange. Om morgenen sidder vi i grupper og dagens forskellige aktiviteter bliver læst op, så må vi så fordele hvem der gør hvad. I dag fik jeg lov til at være med, da desmerdyret Eve og hendes baby blev sat ud til resten af gruppen. Hende og hendes barn har været i et bur inde ved de andre desmerdyr de sidste par uger, og i dag skulle vi så se om de ville acceptere ungen eller slå den ihjel. Mig og en der hedder Debbie fik besked på at holde øje med de store hanner, og hvis de gjorde tegn på at de ville ungen noget ondt skulle vi sprinte ind, gribe ungen eller hannen inden den pisker en stemning op og så løbe ud igen. Heldigvis, skete der intet. Det hele gik stille og roligt og de er nu alle forenet igen. Men det var sjovt at være med til, nok mest fordi der ikke skete noget alvorligt. Men vi skulle så blive siddene i indhegningen og holde øje med dem i et par timer, imens blev vi begge brugt flittigt som udkigsposter. Det er en utrolig balance de har, der stod en på min skulder og en oven på mit hovede og jeg havde bestemt mig for at teste dem. Så mens jeg rokkede frem og tilbage og fra side til side blev de stående på deres bagben og holdte udkig. Jeg var meget imponeret.
Om eftermiddagen skulle jeg så fodre dyrene. Det var lidt frustrerende eftersom der var tour for gæsterne, så jeg blev nødt til at vente i lange perioder på at gæsterne var de rigtige steder så jeg kunne fodre. Men jeg forstår nu godt de vil se det, når vi fodrer de 120 mongooses skal vi først kalde på dem med en speciel lyd, så går der et øjeblik og de kommer løbene fra alle sider, så skal der ellers kastet kød ud til alle. De er så hyggelige at fodre, så det er helt okay de er så tidskrævende i forberedningen. Bavianerne er også meget sjove at se. I dag skulle mig og en anden gøre deres indhegning ren mens der var nogle andre som var ude og gå tur med dem. Problemet var bare det, at vores 4 bavianer ligger lige ved siden af 8 større bavianer, og bagved begge disse bure bor der 16 fuldvoksne kæmpe store og farlige bavianer. 2 af vores små bavianer, Jonny og Alex, var så kravlet ind til de 16 store, så de var mildt sagt i livsfare. Utroligt nok lod de store Alex og Jonny være, så der skete dem ikke noget. Men de skulle stadig fanges og puttes ind i deres egen indhegning. Imens alt det foregik var der en af de store 16 bavianer, Jacobi, som har en teknik til at komme ud af indhegningen de stadig ikke har opdaget, sluppet løs. Så han løb rundt over det hele og bushmændene som arbejder der var pludselig alle samlet for at prøve og fange ham. Det lykkedes, og pga al tumulten (når en abe skriger, skriger alle) kravlede Jonny og Alex lige så fint over hegnet og ind i deres egen indhegning hvor vi stadig gjorde rent. Det må have gjort vildt ondt, for der var stød i hegnet, men vi snakkede om det bagefter og blev enige om vi tror de har været så bange og fyldt med adrenalin de ikke har kunne mærke det. Så der skal nok skrues lidt op for strømmen.. Men jeg kan love jer at deres motto her på Harnas ”expect the unexpected” passer. Bare i går da vi sad og spiste så vi en af ejerens hunde inde ved krokodillerne, de er altså 5-6 meter lange, hvordan den kom derind er stadig et mysterium for hegnet er mindst 2 meter højt. Men lige pludselig kom alle løbende igennem haven, for at redde hunnen. Der skete den ikke noget, heldigvis, den havde ikke vidst den var i fare så gik ikke i panik og så opdagede krokodillerne den ikke. Ikke før de skulle have den ud i hvert fald, der vågnede de op og begyndte at rende rundt.
Jeg har ingen anelse om hvad der sker i morgen, eller i overmorgen. Men jeg ved at jeg i næste uge har fået lov til at komme ind til de 4 geparder vi har og overnatte, det glæder jeg mig til. Jeg skal også ind til vores 4 bavianer en dag, men jeg skal lige lære dem bedre at kende først.
Ellers er jeg hjemme om 3½ uge, det er virkelig mærkeligt at der er så kort tid til. Især når jeg nu er ved at lære nye ting, og er ved at vænne mig til et nyt land og nye normer. Men jeg glæder mig selvfølgelig til at se jer alle igen, meget endda, men det behøver ikke være lige nu. 25 dage passer meget godt.
Håber i har det rigtigt godt, og at i kan få foråret og varmen til at komme til Danmark inden jeg gør. Vi ses snart!
Du sidder på en bænk med din computer i solskin. Foran dig er der den kæmpe hunløve der hedder Elsa, hun har været med i 4 forskellige hollywood film, hun er desværre i dag lam i bagbenene så hun ligger bare og nyder solen. Engang imellem rejser hun sig og trækker sig hen til en bedre plads på jorden. Bagved dig er der 3 leoparder, Matsomi, Dolce og Gabbana, de er 8-10 måneder gamle og er blevet afleveret fordi en landmand skød deres mor. Rundt omkring den bænk du sidder på er der baby skildpadder, katte og hunde. Små 10-20 meter fra bænken bor der bavianer, velvet monkeys, baby krokodiller, papegøjer, kaniner, strudse og alle mulige eksotiske og farverige fugle. Kan du forestille dig det?
Godt, for det er præcis der hvor jeg sidder lige nu. Jeg sidder ved vores volunteer room, her kan vi komme og hænge ud når vi ikke har noget arbejde, som lige nu. Det er også her vi kan lade vores mobiler, computere, Ipods og alt andet op, der er nemlig ikke strøm i vores hytter andet end til 4 timers elektrisk lys om dagen.
Turen til Harnas begyndte fredag morgen, jeg blev hentet og mødte for første gang nogle af de andre frivillige som jeg skulle komme til at arbejde sammen med. Det er en meget blandet bunke mennesker jeg er her sammen med, der er mange unge som mig, der bare ville ud og opleve nogle dyr, arbejde tæt med dem og opleve Namibia. Så er der en del ældre som har børn derhjemme, men som ikke kunne holde sig væk. Der er også en del dyrelægestuderende eller færdiguddannede som er taget herned for at få ekstra erfaring. Der er rigtig mange tyskere, en del nordmænd og svenskere, få englændere og skotter og så er der 4 danskere. Indtil videre virker alle meget flinke.
Den første dag her gik med en masse information og en rundtur af området, de har rigtig meget jord og rigtig mange indhegninger, så vi så kun farmen og der hvor vi bor, the village. The village er placeret en lille kilomet væk fra farmen, så det er gåafstand heldigvis. Den er centreret omkring det område hvor vi spiser, hvor der er et lille træhus med en kiosk som kun har åbent mens vi spiser aftensmad. Så er der ellers en masse bænke med bliktag over, der spiser vi. Små 50 meter derfra er der et vandhul hvor der konstant er både antiloper og gnuer, tit og ofte også kuduer. Jeg bor i den hytte aller tættest på spise-området og vandhullet, vi bor 4 derinde og har hver vores reol til tøj og andet - det er virkelig luksus i forhold til Tanzania. Toiletterne er udendørs og det samme med badene, de er for øvrigt også iskolde. Om natten kan jeg hele tiden høre dyr larme, især løverne og gnuerne larmer. Løvernes indhegning er flere kilometer væk fra vores village, men når de brøler om natten lyder det som om de står lige ude foran vores dør. Det er meget imponerende, og kun lidt uhyggeligt. Vi må ikke have slik eller mad i vores hytter, noget som jeg er meget meget ked af, simpelthen fordi der er så mange slanger, og hvis vi har mad kommer der mus, og så kommer slangerne. Det er også derfor, at alle hytterne er hævet en halv meter fra jorden på pæle.
På min anden dag var vi på fence patrol om morgenen, for at se om der var hul i nogle af indhegninger, men nok mest for at vi kunne se hele området. Det er kæmpe stort, og dyrene er vanvittigt smukke. Der var bl.a. 3 fuldvoksne hanløver som de nu har sluppet ud i lifelinen (første skridt til at de kan blive vilde igen og sat fri), deres mor døde da hun fødte dem og de er blevet fodret med flaske af mennesker som små. Det kan man se i dag, da deres manke er betydeligt mindre end andre løvers, simpelthen fordi den mælk de fik som små ikke var ligeså proteinrig som det deres mor ville have givet dem. De samme tre løver dræbte for et par år siden en amerikansk turist. Han havde bestukket en af bushmændene som arbejder her for at komme ind i kølerboksen, så havde han taget et stort stykke kød, smurt sig ind i æselblod og kravlet ind i deres indhegning om natten. Manden var psykisk syg og troede han var en løvehvisker, løverne spiste ham ikke men slog ham hurtigt ihjel. Familien lagde heldigvis ikke sag an, men lige siden har Harnas haft store problemer med pressen fordi pressen så det som en mulighed for at ødelægge Harnas ellers gode ry rundt om i verden.
Manden som gjorde det var desuden heller ikke frivillig, han var her som gæst. Vi har en masse hytter hvor gæster kan komme og bo, så kan de se os fodre dyrene og ligesom være på en garanteret dyre-rig safari. Der er ret mange der gør det, og lige i dag har vi 36 gæster.
Men tilbage til fence patrol.. Efter vi havde set hele området kom vi tilbage og fik morgenmad, fence patrol foregår altid om morgenen kl. 5 eller 6.
Efter morgenmaden, som forresten er rigtigt god, fik vi en lidt mere detaljeret rundvisning på farmen. Vi mødte alle dyrene, fik lov til at gå ind til geparden Atheno, og klappe ham, og vi fik at vide hvad alle dyrene hed, hvor gamle de var og hvorfor de var her. Det var rigtig spændene. Så var der frokost, stadig rigtig god mad, og så skulle vi have vores første food prep. Maden var forberedt fra morgenstunden af, så vi skulle faktisk kun gå rundt og fodre dyrene. Vi er alle blevet delt ind i grupper, jeg er i hound dogs gruppen. Vi har ansvaret for de tre leoparder jeg nævnte først, en vild brun hyæne der hedder Gumbi, 120 vilde mongooses, 4 mindre halv-tamme bavianer, en kanin, strudsene, 2 vilde baby vortesvin, og Tumilla en papegøje der gentager hvad du siger. Alle de dyr skal vi lave mad til, gøre rent ved, holde styr på og generelt bare se om de har det godt, og om de trives. Hvis der er problemer med dem skal vi sige det til vores animal caretaker, som så tager sig af det. Men der er rigtig meget mad som skal forberedes. De 120 mongooses er klart dem der kræver mest tid, vi får 8-10 kg kød som vi skal skære ud i bitte små tern så de kan spise det – behøver jeg sige det gerne tager et par timer? Ellers er de andre dyr relativt nemme, Gumbi og leoparderne skal bare have store stykker kød og resten får enten vores rester fra aftensmad og frokost, grøntsager, frugt eller milipop, som bushmændene laver til os, det er en blanding af korn, mælk, æg og rester. Det lugter helt forfærdeligt og jeg er glad for jeg ikke skal spise det. Der bliver slagtet 15-17 æsler om ugen, og absolut intet går til spilde. Normalt hænger de dem i køleren natten over så kødet er frossent når vi får det, men hvis det skal gå rigtigt hurtigt og vores slagter, Johan, har været bagud eller hvis dyrene har spist mere end vi regnede med så kan vi risikere at få helt nyslagtede æsler hvor kødet stadig er varmt. Sådan en dag var det første gang jeg skulle skære kødet ud, det var altså ret semi-ulækkert synes jeg og det var lidt svært ikke at gå væk derfra. Fluerne var vilde med det og varmen gjorde bare lugten værre og værre. Men ellers er det fint nok, vi ved jo hvem der skal have kødet og intet går til spilde. Men stadig, at få smækket et æselben op på bordet, med hår og det hele på, og så en besked om at det bare skal skæres ud. Det er ikke lige min yndlings aktivitet.
Men dagene indtil nu har været ret meget det samme, vi skulle lære at forberede maden ordentligt og hvordan man gav det til dyrene, så det har dagene fokuseret meget på. I dag var den første andeledes dag, første af mange. Om morgenen sidder vi i grupper og dagens forskellige aktiviteter bliver læst op, så må vi så fordele hvem der gør hvad. I dag fik jeg lov til at være med, da desmerdyret Eve og hendes baby blev sat ud til resten af gruppen. Hende og hendes barn har været i et bur inde ved de andre desmerdyr de sidste par uger, og i dag skulle vi så se om de ville acceptere ungen eller slå den ihjel. Mig og en der hedder Debbie fik besked på at holde øje med de store hanner, og hvis de gjorde tegn på at de ville ungen noget ondt skulle vi sprinte ind, gribe ungen eller hannen inden den pisker en stemning op og så løbe ud igen. Heldigvis, skete der intet. Det hele gik stille og roligt og de er nu alle forenet igen. Men det var sjovt at være med til, nok mest fordi der ikke skete noget alvorligt. Men vi skulle så blive siddene i indhegningen og holde øje med dem i et par timer, imens blev vi begge brugt flittigt som udkigsposter. Det er en utrolig balance de har, der stod en på min skulder og en oven på mit hovede og jeg havde bestemt mig for at teste dem. Så mens jeg rokkede frem og tilbage og fra side til side blev de stående på deres bagben og holdte udkig. Jeg var meget imponeret.
Om eftermiddagen skulle jeg så fodre dyrene. Det var lidt frustrerende eftersom der var tour for gæsterne, så jeg blev nødt til at vente i lange perioder på at gæsterne var de rigtige steder så jeg kunne fodre. Men jeg forstår nu godt de vil se det, når vi fodrer de 120 mongooses skal vi først kalde på dem med en speciel lyd, så går der et øjeblik og de kommer løbene fra alle sider, så skal der ellers kastet kød ud til alle. De er så hyggelige at fodre, så det er helt okay de er så tidskrævende i forberedningen. Bavianerne er også meget sjove at se. I dag skulle mig og en anden gøre deres indhegning ren mens der var nogle andre som var ude og gå tur med dem. Problemet var bare det, at vores 4 bavianer ligger lige ved siden af 8 større bavianer, og bagved begge disse bure bor der 16 fuldvoksne kæmpe store og farlige bavianer. 2 af vores små bavianer, Jonny og Alex, var så kravlet ind til de 16 store, så de var mildt sagt i livsfare. Utroligt nok lod de store Alex og Jonny være, så der skete dem ikke noget. Men de skulle stadig fanges og puttes ind i deres egen indhegning. Imens alt det foregik var der en af de store 16 bavianer, Jacobi, som har en teknik til at komme ud af indhegningen de stadig ikke har opdaget, sluppet løs. Så han løb rundt over det hele og bushmændene som arbejder der var pludselig alle samlet for at prøve og fange ham. Det lykkedes, og pga al tumulten (når en abe skriger, skriger alle) kravlede Jonny og Alex lige så fint over hegnet og ind i deres egen indhegning hvor vi stadig gjorde rent. Det må have gjort vildt ondt, for der var stød i hegnet, men vi snakkede om det bagefter og blev enige om vi tror de har været så bange og fyldt med adrenalin de ikke har kunne mærke det. Så der skal nok skrues lidt op for strømmen.. Men jeg kan love jer at deres motto her på Harnas ”expect the unexpected” passer. Bare i går da vi sad og spiste så vi en af ejerens hunde inde ved krokodillerne, de er altså 5-6 meter lange, hvordan den kom derind er stadig et mysterium for hegnet er mindst 2 meter højt. Men lige pludselig kom alle løbende igennem haven, for at redde hunnen. Der skete den ikke noget, heldigvis, den havde ikke vidst den var i fare så gik ikke i panik og så opdagede krokodillerne den ikke. Ikke før de skulle have den ud i hvert fald, der vågnede de op og begyndte at rende rundt.
Jeg har ingen anelse om hvad der sker i morgen, eller i overmorgen. Men jeg ved at jeg i næste uge har fået lov til at komme ind til de 4 geparder vi har og overnatte, det glæder jeg mig til. Jeg skal også ind til vores 4 bavianer en dag, men jeg skal lige lære dem bedre at kende først.
Ellers er jeg hjemme om 3½ uge, det er virkelig mærkeligt at der er så kort tid til. Især når jeg nu er ved at lære nye ting, og er ved at vænne mig til et nyt land og nye normer. Men jeg glæder mig selvfølgelig til at se jer alle igen, meget endda, men det behøver ikke være lige nu. 25 dage passer meget godt.
Håber i har det rigtigt godt, og at i kan få foråret og varmen til at komme til Danmark inden jeg gør. Vi ses snart!
