Hiv/Aids-seminar og stakkels Sinjeto.

Der er sket en del siden safari som jeg skal fortælle om nu. Blandt andet så har Amanda og jeg været ude på vores HIV/Aids projekt for første, og desværre eneste, gang.
Det var rigtig sjovt, og meget givende. Det var et to dages seminar på Tegeta High School hvor det var den samme klasse vi havde begge dage. Vi afholdte det som en åben diskussion, mest for elevernes skyld så det ikke bliver så kedeligt og jeg syntes virkelig det var fedt. Men vi løb selvfølgelig ind i nogle problemer, det er jo Afrika. Den første dag vi skulle ud var min computer løbet tør for strøm, og der var ikke noget strøm i hele huset, og det var der heller ikke dagen før,  så den kunne ikke lades op. Så det var lige 2 timers improvisation foran 30 elever, heldigvis havde vi læst på emnet og kunne svare sikkert på alle spørgsmål så der var ikke noget der, men det er altid rart at have sine papirer at støtte sig til. Dagen efter fik jeg heldigvis ladet min computer op, men der var alle dokumenterne på computeren så forsvundet, suk. Men vi klarede os igennem det og fik ros efterfølgende af Grace, hun var med os derude som swahilitolk (så god er jeg nemlig ikke til swahili – endnu). 

Mig, Amanda og vores elever.

Men det var super fedt at kunne lære fra sig om et fag, der i aller højeste grad er relevant at have kendskab til i Tanzania, desværre er det bare de færreste der har det. På dag 2 spurgte vi faktisk klassen om de havde diskuteret noget derhjemme med deres forældre eller venner, det var der en masse som havde og som også fortalte at de kunne lære dem nye ting. Men de spørgsmål de kom med var meget præget af deres mangel på viden, det var bl.a. om man kunne bruge det samme kondom to gange, om man kunne give en hiv-smittet et kram og om man kunne dele køkkenredskaber med en smittet. Det var meget basalt.
Men det var virkelig en god oplevelse at undervise den klasse 15-26årige elever, ville ønske jeg kunne det igen. Men nu skal jeg på børnehjem og jeg har første dag i morgen, onsdag, så det bliver spændene at fortælle om. Jeg ved i hvert fald så meget at vores første dag kommer til at gå med at rive et køkken ned, eftersom de lige har fået penge til et bedre, efter det talentshow de afholdte. Så, det skal nok blive sjovt.

Ydermere går det godt på arbejdet, for mig, men min lærer er virkelig kommet langt ud. I fredags var hans kones mor der, jeg mødte hende og hilste på hende, en sammenkrummet gammel tanzaniansk dame som tydeligvis har arbejdet hårdt hele livet, hun var der åbenbart for at hente sin datter. Hun ville ikke have hendes datter var sammen med en mand der ikke tjente nogle penge. Bum bum. Oven i det blev Sinjeto, min lærer, smidt ud af sit hus i weekenden. Nu bor han på skolen og sover på bordene, hans børn bor hos nogle af hans kammerater indtil han har et sted at bo. Han er en virkelig stakkels mand som havde tårer i øjnene da han fortalte mig det og blev ved med at understrege hvor flov han var over at skulle lægge det på mine skuldre og undskyldte meget. Men det han mangler er 200.000 TZS, det er 750 DKK. Næsten ingen penge, vi overvejede før bare at give ham dem, fra vores egne lommer, men nu har vi sat en fundraising i gang. Onsdag i næste uge laver vi en quiznight for alle frivillige og lokale der vil med, man betaler 10.000 TZS for at være med og så kan man bestikke dommerne for at få sine svar dømt korrekte. Jeg tror det bliver rigtig sjovt, jeg håber bare ikke onsdag i næste uge er for sent for Sinjeto. Alle de penge vi får samlet ind giver vi til Claire-Sofie som er teamleder og har styr på donationer, så vil hun over det næste halve år, eller noget i den dur, give Sinjeto penge hver måned så han kan få livet til at køre rundt og holde skolen kørende. For det er nemlig det vi er bange for, at skolen lukker. Han sagde til mig han plejede at være fisker i Kenya med bomber, hvor de er på både og smider bomber i vandet og venter på fiskende derefter kommer op til overfladen. En ret seriøs måde at fiske på. Det kan han nemt blive tvunget tilbage til, for der får han i det mindste lidt penge.  Men jeg synes lige pludselig det er meget vi står med, især fordi det altså ikke er alle her der er ude på så fattige skoler. Jeg tror vi har fået den fattigste overhovedet. Men det er jo en del af oplevelsen, kan man sige.
Jeg glæder mig til at kunne skrive hvordan det kommer til at gå onsdag. Meget.

Ellers stod weekend 4 i festens tegn, da vi ikke skulle noget overhovedet.  Så fredag var vi ude og spise igen på Samaki Samaki's og mødte en anden gruppe danskere som kendte det her sted, et sted i Dar. Så vi fulgtes med dem, og havde en rigtig sjov nat. Lørdag var der beach party på vores lokale strand, det var super fedt og der var gjort rigtig meget ud af det. Efter det lejede vi en dalla-dalla til Billecanos inde i cenrum af Dar som er den her store natklub, vi har været der en gang før og kan ikke huske om jeg har skrevet det. Men så trængte vi også til en slappe-af-dag søndag og det gjorde vi på Kunduchi beach resort. Så det har været en rigtig rigtig sjov weekend. Næste weekend skal jeg på markeder rundt om i Dar, bl.a. tinga tinga marked og wood marked. Det glæder jeg mig til, og derefter kommer vores 10 dages ferie til Zanzibar - DET ser jeg frem til!

Og ja, så er regnsæsonen ved at begynde, i dag gik hele Tanzania i stå fordi det havde regnet natten lang og indtil kl 13. Vi kunne ikke komme på arbejde for vi kunne ikke komme med bajaji eller dalla-dalla, internettet strejkede, mobilselskabet gik ned, strømmen gik ud og der var intet vand i huset. Puha, og det siger det skal regne lige så meget i Marts som det skal i løbet af et år i Danmark, nu får vi at se.

Men ja, håber i har det godt. Det har jeg.