Jeg har haft mine første dage på børnehjemmet nu, jeg var der onsdag og torsdag i denne her uge. Det var noget af en oplevelse kan jeg hilse og sige. Børnene er fantastiske. De har været igennem så meget, man tror det er løgn, men alligevel har de de største smil på deres læber hele tiden. De smiler, griner og snakker engelsk med os frivillige. Især én pige synes jeg er ret fascinerende. Hun er 9 år og hedder Teddy og hun er virkelig dygtig til engelsk, hun fortæller altid nogle sjove historier. Men ja, forholdene derude er godt nok ikke optimale. Men det gider jeg ikke bruge for mange tanker på at skrive om lige nu. Men ja, jeg skal ud på børnehjemmet igen i morgen, allerede for sidste gang. For denne uge vi går ind i nu er vores sidste på arbejde. Så skal der ti lat ske andre ting.
Men så har jeg ellers oplevet mine 15 minutes of fame, i Østafrika. For mange uger siden havde jeg snakket med en af mine lokale kammerater, Meshack, omkring noget der hed Friday night live, jeg havde bare sagt ja da han spurgte om jeg ville med, mest bare for at komme ud og se noget af Dar. Men jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle, jeg gik ud fra det var lidt café-agtig stemning hvor der ville være publikum - og at det skulle være os. Men så her sidste mandag besluttede min kammerat Bjørn sig for at tage med, og det var så der Meshack besluttede sig for lige at fortælle os at vi faktisk nok blev interviewet. Vi tænkte :"yea right - SÅ spændene er vi jo" men fredag aften da vi kom hen til studiet i Mwenge, efter vi havde været til et eller andet African night, der hed 'friends on friday' - det var noget mærkeligt noget, fandt vi ud af at det vi skulle faktisk interviewes. Vores teamleder Tory havde bestemt sig for også at tage med, mest fordi hun ikke havde en anelse om hvad vi havde sagt ja til, og vi er trods alt under hendes ansvar. Men vi kom derhen og skulle skrive under på noget på swahili, håber ikke det var noget vigtigt, for vi blev nødt til at skrive under for at komme ind. Men ja, så måtte vi ikke gå nogle steder før vores "guide" kom og hentede os, han var en meget travl ung mand som hurtigt informerede os om hvad vi IKKE måtte gøre inde i studiet mens vi havde mikrofonerne på. Dette forklarede han os mens vi gik hen til studiet, og ærligt talt fik vi ikke fat i et ord, vi var alt for forvirrede.
Men vi blev placeret på fire stole på en lang hvid gang, og der kunne vi sidde og vente. Så kom der lige pludselig en dame ind og viftede os over mod hende, det var åbenbart studiet. Efter en del forvirring om hvor vi skulle sidde, eller stå, fik vi mikrofoner på og så talte de ned, 3-2-1, og så var vi på live foran jeg ved ikke hvor mange mennesker. Det blev nemlig både sendt til Malawi, Kenya, Rwanda, Somalia, Tanzania, Mozambique og Uganda - mange lande, mange mennesker + ingen jeg kender kunne se det. Men det er nu okay, det kommer måske, måske, på deres hjemmeside en dag. Men ja, mig og Bjørn lavede lidt en bommert i showet. Som sagt var vi meget forvirrede lige da vi kom ind, så vi hørte ikke så meget efter. Så mig og ham kom til at sidde og hviske til hinanden, under liveshowet når de ikke snakkede med os.. Jeg ved ikke om vi ødelagde indslaget, det gjorde vi nok, men der var ingen der sagde noget til os bagefter. Og nåe ja, det de ville spørge os om var bare hvad vi lavede i Tanzania, hvordan vi var frivillige, om vi kunne lide det, om vi kunne swahili og alt
sådan noget i den dur. Det var en meget, meget mærkelig aften.
Men vi blev placeret på fire stole på en lang hvid gang, og der kunne vi sidde og vente. Så kom der lige pludselig en dame ind og viftede os over mod hende, det var åbenbart studiet. Efter en del forvirring om hvor vi skulle sidde, eller stå, fik vi mikrofoner på og så talte de ned, 3-2-1, og så var vi på live foran jeg ved ikke hvor mange mennesker. Det blev nemlig både sendt til Malawi, Kenya, Rwanda, Somalia, Tanzania, Mozambique og Uganda - mange lande, mange mennesker + ingen jeg kender kunne se det. Men det er nu okay, det kommer måske, måske, på deres hjemmeside en dag. Men ja, mig og Bjørn lavede lidt en bommert i showet. Som sagt var vi meget forvirrede lige da vi kom ind, så vi hørte ikke så meget efter. Så mig og ham kom til at sidde og hviske til hinanden, under liveshowet når de ikke snakkede med os.. Jeg ved ikke om vi ødelagde indslaget, det gjorde vi nok, men der var ingen der sagde noget til os bagefter. Og nåe ja, det de ville spørge os om var bare hvad vi lavede i Tanzania, hvordan vi var frivillige, om vi kunne lide det, om vi kunne swahili og alt
sådan noget i den dur. Det var en meget, meget mærkelig aften.
Så blev det lørdag, og vi skulle på market day trip. Vi skulle på Tinga Tinga market, Kanga market, Fiske marked og så til sidst wood market. Kan i gætte hvad der blev solgt på de forskellige markeder, hva? Kan i? Kunst, kangaer, fisk og træting. Det var rigtig spændene, og jeg fik brugt en masse penge på en masse, masse ting. Men det var utroligt uoverskueligt, mest fordi der var SÅ mange ting og ALLE ville sælge dig deres ting til rafiki-priser. Så ja, der blev spenderet og nu skal jeg lade min pung helt være, altså indtil jeg om 6 dage rejser videre til fantastiske Zanzibar hvor der ikke skal spares på lækre cocktails og ture, såsom svømme med delfiner og snorkelture ved koralrev. Se, dét bliver godt!
Så blev det ellers søndag og vi har været inde og se Tanzanianske Simba imod Rwandanske Kiyovo på Tanzanias Nationalstadion der kan rumme 60.000 mennesker. Det var super super SUPER fedt! Vi købte Simba t-shirts ude foran stadionet og lige da vi kom ind, gik folk fuldstædig amok over at se 20 hvide mennesker der holder med deres hold. Tribunen over og under os vendte sig mod os og klappede, hujede, tog billeder, lavede thumbs up og bare smilte vildt meget til os. Der har i hvert fald været 200 mennesker som stirrede på os i det øjeblik, og jeg overdriver faktisk ikke engang. Det var den bedste velkomst jeg nogensinde har fået på et stadion. Men ja, ingen fodboldkamp i Tanzania uden vuvuzelaer, og der blev truttet igennem og larmet så meget i tror det er løgn. Men det var fedt. Jeg og nogle andre havde set meget frem til at få os en kold fadøl mens vi var på stadion, og jeg kan hilse og sige, at øl og fodbold ikke hænger sammen hernede. Det var i hvert fald ikke til at finde en nogen stedet. Selvom man kunne købe alt, overalt, og der render sælgere rundt over det hele med deres is, vandflasker, sodavand, chips og nødder. Men bare fordi der ikke er øl, er der stadig hooliganisme. Der blev kastet stole og alt muligt andet imellem de to hold og der var også en del slåskampe. Men Simba vandt 2-1, scorede de to mål i første halvleg og folk gik helt amok. Det var en super god oplevelse, og jeg havde det alt for fedt derinde.
Udover det, kan jeg glæde jer alle med den nyhed at jeg for 4. år i træk er blevet ansat i Fårup sommerland. Super fedt, da jeg godt kan se mit budget ikke holder.. Men ja, jeg kommer til at stå i isbutik, once again! Ellers så vil jeg opfordre alle jer, der har lidt for mange penge, til at give en smule. Vi har oprettet en konto hernede hvor vi vil samle penge ind til børnehjemmet, i kan læse mere på linket her. Og så bare have i tankerne, at man altså kan komme langt for få danske kroner hernede.
