Så er der 1 time til jeg bliver hentet og kørt til Ruaha hvor jeg skal på safari, jeg skal også lige nå at pakke på den ene time så det her bliver kort. Men bliver nødt til at fortælle om tingene der er sket de sidste par dage.
Torsdag var min kære kusine Majas fødselsdag hvor hun blev 20 år. Jeg kunne desværre ikke være med til at fejre hende fra om morgenstunden eftersom jeg havde en aftale med Sinjeto, min lærer, om at han skulle vise mig rundt i Kunduchi. Som han sagde, så ville ingen i byen gøre mig noget hvis de alle ved jeg er lærer for ham på hans skole, eftersom alle i byen har dyb respekt for Sinjeto.
| Kunduchi havn, se fiskerne som kommer ind. |
Så det var faktisk rigtig spændene, jeg mødte ham kl 0730 i Kunduchi og så gik vi ned til havnen. De har åbenbart hver eneste morgen et kæmpe fiskemarked hvor fiskere fra Zanzibar har fisket hele natten og nu prøver at sælge. Jeg kunne ikke tage nogle billeder af markedet, men jeg har fået få andre af havnen. Folk kiggede skævt nok til mig i forvejen, så hvis jeg viftede et kamera i deres hoveder som nok ville tage dem en livstid at tjene sammen til, ville de nok ikke blive så glade. Men ja, som i kan se på billedet er det altså meget beskidt, meget slum og folk er meget fattige og nogle af dem også meget påvirkede af stoffer.
Men det var specielt at se sådan en by, et sådant slum-samfund der er opbygget omkring fiskeri. Og det var sjovt at høre Sinjeto om hvordan de udnytter fiskene på forskellige måder, eftersom det er de eneste mad de får. Eller, det vil sige som de fleste får, flere af fiskerne er så fattige at de sover på deres fiskenet på stranden om natten og de ikke engang har råd til fisk de selv fanger.
Men det der gør det hele endnu mere absurd er, at alt det her ligger lige ved siden af det der Hotel og Resort jeg har fortalt om nogle gange. Så 5 meter fra slum og sult bor der rige turister der drikker cocktails og som bader i samme vand som fiskerne fisker i. Og selv samme aften tog vi hen på Kunduchi Hotel og Resort for at fejre Maja.
Det var en god aften med Maja og vi fik sunget og skrålet og alt det vi danskere nu gør når der er fødselsdage. Men det bedste var næsten maden, vi bestilte buffet og det var rigtig godt. På trods af jeg ødelagde mine smagsløg totalt ved at putte wasabi i min salat, jeg troede det var guacamole. Øv.
Men så på vej hjem da klokken var omkring 23 kunne vi hverken få bajajis, pikipikis eller dalla-dallaer. Så vi var lidt strandet, i Kunduchi. Efter vi havde rendt lidt rundt og spurgt receptionen om hjælp og vagterne om hjælpe gav vi op, og Bjørn tog initiativ til at spørge en mand der kom kørende forbi om vi måtte køre med ham. I hans mini ladvogn. Det måtte vi hjertens gerne, for 10.000 hvilket var rigtig rigtig billigt for os. Men det betød vi skulle mase 15 mennesker ned i denne lille vogn. Jeg har desværre ingen billeder af det, men det må jeg lige få fat i og vise. De andre tog mange billeder. Men ja, Bjørn og Michael på forsædet og vi andre måtte improvisere så der var plads til alle, det var bogstaveligt talt en god rystesammentur. Og et rigtig godt minde.
Sidst men ikke mindst skal jeg fortælle om børnehjemmet. Vi var derhenne i går til at talentshow nogle andre frivillige har arrangeret for dem, og det var helt fantastisk. Det var virkelig flot. De har børn har været igennem så meget, voldtægter, dødsfald, tæsk, HIV/Aids og en er endda blevet jagtet væk af familie, da de troede hun var en heks en anden pige blev voldtaget da hun var 11 er nu 18 og hendes søn på 6 bor sammen med hende på børnehjemmet. At se dem optræde var helt fantastisk, og jeg glæder mig til at komme derud om en uge og være frivillig der når mit HIV/Aids projekt er overstået. Jeg har filmet hvert eneste nummer fra talentshowet, og skal nok uploade det, men som sagt har jeg faktisk lidt travlt lige nu. Så jeg vil tage til Aruaha på safari de næste 4 dage, jeg glæder mig og er rigtig spændt. Men først skal den 7-12 timers køretur lige overståes.
Jeg håber i alle har det rigtig godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar