Ruaha safari!

Det. Var. Det. Vildeste jeg længe har prøvet, selvfølgelig nok lige med undtagelse af den kinesiske mur. Men wow, hvor er det fedt at være på safari.
Selve oplevelsen med at man skal køre rundt og prøve at finde dyrene, at det ikke bare er en zoologisk have hvor man ved at løverne er i "afrikaland" og tigeren er i "asienland" - eller hvad de kalder det. Det at man ved at det er os der er på besøg i dyrenes verden, og dermed os der skal opføre os som respektfulde gæster. Fedt!
Men men, vi blev hentet lørdag morgen og fik en dejlig 10 timers køretur igennem bjerge med vanvittigt mange nærdøds-overhalinger, efter den ankom vi til Iringa hvor vi blev lullet i søvn af kirken der lå lige ved siden af hotellet, de havde bestemt sig for at have larmende skrålende gospelkoncert natten lang, jeg vågnede på et tidspunkt kl 6 - der var de stadig i gang. Kirker i Tanzania er overhovedet ikke det samme som i DK.
Efter denne dejlige gospel-nat skulle vi køre ud mod Ruaha hvor vi skulle på safari, den lå kun 2-3 timer væk men på bumlende grusvej. Luksus. De andre blev hentet kl. 0830, mig og 3 andre kom først afsted kl 13 eftersom der var nogle problemer med den jeep vi skulle med og den var på værkstedet. Suk. Men det var okay, for man har 24 timer fra man kommer ind i parken til man skal ud igen, så vi mistede ikke noget safari-tid på det.
Og nåe ja, så var det kun mig og 3 andre fordi det var ret vigtig vi fulgtes ad, eftersom vi var de eneste i gruppen som ikke havde købt en ekstra dags safari. Det kostede 200$, omkring 1100-1200 kroner, og det syntes jeg var alt for dyrt og langt fra nødvendigt eftersom vi skal på safari igen i april i Ngorongoro. Så vi var kun os 4 der valgte det fra.
Men klokken blev 13, jeepen kom og vi kørte lynhurtigt derud og var der kl 15.
Vi var kun kørt 10-20 meter ind i parken da vi så vores første elefant der stod hele ude ved vejen og spiste blade. Det var virkelig fantastisk. Og sådan blev dagen ved, vi for rundt i bilen og skreg i kor hver gang vi så et dyr. For selvom man ser hundredvis af antiloper, giraffer, elefanter og alt det andet så er det et nyt vildt dyr hver gang. Det var for fedt.
Men vi endte også med at se 8 løver, liggende ved et udtørret vandhul. De var meget tynde, og så ikke ud som om de havde fået mad i lang tid. Vores guide blev også lidt halvnervøs da vi satte os op på taget af bilen, for som han sagde "you look like steaks to them". Men det er også det specielle ved safari, nogle gange sulter dyr, og sådan er naturen. Der er ikke dyrepassere som går og tager deres temperatur hele tiden, de er vilde og klarer sig selv. Men apropos vilde dyr, så stødte vi også på en ret så arrig elefant. Der var hele denne elefantfamilie som gik over vejen, en mor en ung pige og en babyelefant og det var rigtig flot og de var super charmerende. Så lige pludselig kom far-elefanten, og han var sur over vi var tæt på hans familie. Fair nok, men vi kunne ikke bakke for der holdte 4 biler bag os og de fattede ikke helt hvad der foregik men var i stedet super glade for den største elefant var så tæt på os. Så efter han stod og svingede kæmpehovedet og snablen frem og tilbage og stampede i jorden et stykke tid, alt dette foregik maks 2 meter fra os, havde vores guide fået nok og trådte på speederen så vi kunne komme væk derfra. Heldigvis.
Efter det lille adrenalinchok kørte vi stille og roligt videre resten af dagen, vi fik så en historie om en elefant der engang dræbte to amerikanske turister ved at vælte deres bil og mase den flad. Men det skulle være sket for 5 år siden, og er altså ikke hverdagskost for guiderne her.

Men så kørte vi op til lodgen og blev indlogeret, mig og Amanda fik hytte nr 21 helt ud til vandet med en fuldstændig fantastisk udsigt. Det var så lækkert, jeg kan blive ved med at skrive om lodgen fordi det var så luksus, og det er længe siden jeg har prøvet det. Men jeg skal nok lade være, for det ville være kedeligt. Men ja, VANvittigt lækkert!
Det første vi fik at vide var at vi aldrig måtte gå udenfor vores hus, med undtagelse af terrassen,  uden følge af en masai. For eftersom vi boede så tæt på vandet, var der masser er flodheste, krokodiller, elefanter og til tider løver som går rundt der hvor husene ligger. Vildt, ikke? Det synes vi. Men da vi blev hentet halv syv af masaien kunne vi godt se på vore vej derop at det ikke lige var noget man gjorde selv. for det første var der relativt langt, for det andet lå der kæmpemæssige elefant/flodheste lorte over alt + fodspor, for det tredje havde masaimanden et ret spidst metalspyd med, som han nok skulle kunne bruge.
Men om morgenen når man skulle til morgenmad måtte man faktisk gerne gå selv. og det gjorde vi, men kommer senere.
For om natten var der så meget fantastisk larm, hvis i forstår. Det var floden der brusede, flodheste der brølede, tusindvis af andre dyr der sagde lyde og så kunne man hele tiden høre noget gå ude foran huset. Jeg ringede også hjem til mine dejlige forældre, bare så de kunne prøve at fornemme alle de lyde der nu engang var. Det er noget alle skal prøve. Amanda og jeg jokede lidt med at vi altid sover når det larmer, normalt er det blæseren i loftet der larmer, i Iringa var det gospelkoret der gik amok i Ruaha var det flodhestene. Men det var vi nu okay med.
Dagen efter stod vi op da det var fuldstændigt mørkt stadig, klokken 0530. Mig og Amanda satte os ud på terrassen med et tæppe uden nogen form for lys, og så sad vi ellers og ventede. Først ventede vi på Mikeala og Malene som boede ved siden af os og som havde sagt de ville komme over og se solopgang med os, vi forventede ikke de kom eftersom man stadig kunne høre flodhestene rundt omkring os men ikke se dem. Men de kom, de to modige piger. Og vi så solopgang, jeg prøvede at filme det. Men det gik så hurtigt og det var umuligt at fange, det var dog utroligt smukt. Udover det så vi ikke en, ikke to men elleve flodheste - lige ude foran vores hus! Det var så vildt, vi så 6 i vandet og 5 på landjord. De dyr er så utroligt store, det forstår man ikke. Vi så desværre ingen krokodiller, men efter at have set 11 forskellige vilde flodheste var vi nu også pænt tilfredse.

Samme dag begyndte safarien 0830 og vi havde indtil kl 15. Eftersom vi havde set sådan cirka alt dagen før, gik vi nu efter virkelig store hanløver og geparder. Vi så ingen af delene, men det var stadig helt utroligt at køre rundt i denne kæmpe store nationalpark, faktisk Tanzanias største med sine 12,950 km².

Så tog vi 4 nærigrøve som ikke ville betale 200 dollars for en ekstra dag, ellers afsted mod Iringa. Det var rigtig hyggeligt og vi fik spist god aftensmad og en god nats søvn, for engangs skyld på en madras hvor man ikke kan mærke brædderne igennem. Dagen efter kørte vi klokken 0800 mod Bahari vi var hjemme allerede halv seks, så vi klarede den utroligt hurtigt - selvom vi blev stoppet af politiet 4 gange, den ene af gangene hvor jeg blev nødt til at betale bestikkelsen til dem fordi vores chauffør ikke havde penge nok. Tanzania skal virkelig tage og få gjort noget ved deres politistyrke. Men det en anden snak, en anden dag.

Det var fuldstændig vildt at prøve, og jeg glæder mig til at gøre det igen. Jeg har sikkert glemt at skrive noget, selvom det er så langt et indlæg, men jeg skal nok fortælle alle detaljer når jeg kommer hjem. I får mig umuligt til at tie stille de første mange måneder. Glæd jer.